Klokken er 21:29 lokal tid i skrivende stund, og mens søndagen lakker mod enden, kan jeg se tilbage på en begivenhedsrig uge fyldt med sanseindtryk. Så lad mig kridte ugens forløb op i den rækkefølge den har foregået i.
Mandag var en doven dag, som vi hurtigt kan springe over - omend det var en dejlig dag med fantastisk vejr og masser af sort kaffe, som jeg nød på fjeldet uden for vores lejlighed.
Trangia på fjeldet
Tirsdag aften fik vores sprit-drevne trangia-sæt Grønlands-debut på nabo fjeldet, og menuen stod på en simpel, men super velsmagende pastaret. Under aftensmaden kunne vi følge med i, hvad der muligvis kunne være en af Forsvarets helikopter-øvelser, som foregik på et militærskib lige foran fjeldet.
Mester-visit
Om torsdagen aftalte jeg med min kommende mester, at jeg fredag morgen skulle komme forbi deres kontor, så jeg kunne få en intro til tømrerarbejdet. Jeg var virkelig spændt, for jeg havde (stadigvæk, da jeg har første arbejdsdag imorgen) ingen ide om, hvad jeg kunne forvente mig af mødet. Så afsted kom jeg fredag morgen, hvor jeg først hilste på min mester. Derefter kørte projektleder, Aqqalu, mig ud til firmaets arbejdstøjs-leverandør, så jeg kunne få styr på den del. Derefter kørte vi rundt i byen, og jeg blev vist firmaets lager og de forskellige projekter de arbejder på rundt omkring i byen. Jeg skal starte med at lave indvendigt arbejde på nogle kollegier, som er ved at blive opført i Nuuk. Så det bliver nok en masse fermacell på stålskelet og så skal vi vidst derefter lave undergulv. Men jeg fik at vide, at jeg også ville komme til at lave træ-byg - f.eks. nogle af de træ-trapper, som forbinder de forskellige områder i Nuuk, eller udvendig beklædning. Og firmaet laver vidst også skure, så det synes jeg også kunne være sjovt at komme på. Aqqalu er desuden super flink (det var de for den sags skyld allesammen), og vi fik snakket en del om vandring, som han gør sig meget i. - Og ikke endagsvandring, men derimod flerdages vandringer - og gerne i -20 graders frost med en lommelærke i bukserne. Jeg endte tilbage på firmaets kontor, som også er en byggeplads, og her fik jeg at vide, at jeg skulle arbejde sammen med polakken, Tomasz. Inden jeg smuttede fik jeg at vide, at jeg lige skulle gå ned i firmaets frokoststue og sige hej til Tomasz, og derefter ud til min formand, Jesper, for at aftale kørsel (man bliver nemlig hentet om morgenen i shuttlebusser, som fragter en på arbejde). Det var ærlig talt ikke det bedste indtryk jeg fik af Tomasz. Da jeg kom ned i køkkenet, sagde jeg hej til alle grønlænderne, som sad sammen rundt om et stort spisebord, og spurgte så hvem Tomasz var. De pegede over på en mand, der sad begravet i sin telefon rundt om et spisebord for sig selv. Så jeg sagde hej, og gav ham hånden, og sagde så at mig og ham skulle arbejde sammen. Men inden jeg fik sagt det sidste, havde han vendt sit blik tilbage mod mobilen. Nå, men jeg gik videre ud på byggepladsen og stødte på Jesper, som tilbød mig et lift hjem. På vejen hjem fandt jeg ud af, at Jesper har boet i den by jeg er vokset op i, i Danmark, og det havde vi det ret sjovt med - for det er ikke en særlig stor by. Jesper er uddannet tømrer, formand i mit sjak, og har været tømrer gennem 20 år. Han bor i et af firmaets personaleboliger, og er en ekstremt rar mand. Jeg blev taget lidt på sengen, da jeg snakkede med Aqqalu om firmaets arbejdstimer, for han fortalte, at de havde to forskellige sjak, som arbejdede alle dage henholdsvis fra 07:00-17:00 og 08:00-16:00. Det sjak jeg starter i, arbejder fra 07:00-17:00. I den kontrakt jeg har skrevet under på med min skole er jeg ansat til 37 timer, så jeg nåede lige at få sagt til Jesper, at jeg gerne vil arbejde til klokken 16:00. Men 07:00-16:00 er stadig langt over 37 timer - og jeg er ikke taget til Grønland for at arbejde mig selv ihjel. Så en af de næste dage skal jeg lige have sagt til Jesper, at jeg gerne vil have onsdag fri, så det passer bedre med de antal timer jeg ifølge min kontrakt er ansat til.
Pride og kunstudstilling i Nuuk
Lørdag morgen var langsom og vejret var godt, men henover middag tog vi ind til byen for at deltage i Pride optoget i Nuuk. Vi nåede lige at være med til den sidste del, og derefter tog vi ned på kolonihavnen for at få en kaffe og is. Derefter gik vi rundt og kiggede på de gamle fredede bygninger, som er helt vildt fine - og det er jo sådan noget tømrerarbejde, man drømmer om at få lov til at lave.
Efter det tog vi på kunstudstilling nede ved Katuaq (kulturhuset), hvor dimittenderne fra udstillede deres kunst. Det var nogle helt vildt flotte og imponerende værker.
Første rigtige vandretur
Idag, søndag, har Anna og jeg været ude på vores første “rigtige” vandretur. 14,23 km blev det til, som vi fik klaret på omkring 4 timer. Det er fantastisk at bo et sted, hvor man i løbet af kort tid kan komme ud i fuldstændig isoleret natur. Vi gik fra lejligheden ud mod fængslet, og derfra til højre opad fjeldet, gennem Paradisdalen, og fulgte en fin vandrerute, der til sidst ramte Cirkussøen og endte ud i Qinngorput.
