Her en status efter de 2 første uger på arbejde. Det har været nogle vilde uger med masser af indtryk og en helt masse oplevelser. Især første arbejdsdag var helt vild.
Jeg bliver samlet op om morgenen af Malik i firmaets lille “skolebus”, og vi kører rundt og samler folk op på vej til byggepladsen. Da vi henter Qupanuk kører vi videre for at samle Nuka op, men Qupanuk fortæller at han har været på druk i weekenden - så han kommer ikke på arbejde idag. Sådan gør han nogle gange, siger han.
Da vi kommer frem til byggepladsen, går vi ind i pausestuen, hvor der er sat kaffe over. Folk drikker kaffe og mange spiser morgenmad. Omkring 7:20 begynder folk at gå ud på pladsen, og uden nogen anelse om hvad jeg skal lave idag, går jeg med derud. Men jeg ramler så ind i Jesper, som fortæller at jeg skal arbejde sammen med polakken, Tomasz. Men Tomasz er ikke på arbejde idag, så jeg bliver sat til at lukke noget isolering af mellem etageadskillelse (for brandsikring). En rimelig afslappende opgave, som egentlig er fin på en første dag.
Jeg har fået downloaded nogle grønlandske podcasts, så jeg render egentlig meget rundt i mine egne tanker. Til formiddagspausen sidder vi opdelt; et bord til Grønlænderne og et bord til os andre udlændinge. Det finder jeg dog først ud af senere på ugen, hvor jeg også finder ud af, at jeg har sat mig på Peters plads. Der bliver snakket Grønlandsk men da Mads kommer ind, snakker han dansk til mig, og det gør, at de andre også åbner lidt op for at snakke med mig.
Jeg får også snakket med flere i løbet af dagen, og efter frokostpausen spørger Malik om jeg skal noget efter arbejde. Det skal jeg i princippet ikke, og jeg bliver inviteret med på sejltur 1,5 time ind i fjorden til hans onkels hytte, hvor han skal hente nogle brædder, som skal bruges til at bygge hans onkels swimming pool i Nuuk. Malik var også inde og hente brædder dagen forinden, og han vil gerne have selskab og hjælp til det. Efter mit isoleringsarbejde ringer jeg til min formand, Jesper, og får at vide at jeg bare lige kan tage en kop kaffe, og så vil han sætte mig ind i hvad jeg skal lave, når han kommer forbi pladsen om en times tid.
Da Jesper kommer, går vi over mod et andet kollegie, hvor der skal laves indvendigt arbejde i form af lofter. Her møder jeg også firmaets eneste danske ansatte udover mig: Lars. Lars laver køkkener alene, og han har arbejdet som tømrer og gået alene de sidste 20-25 år fortæller han. Lars er helt afslappet, kæk i sine bemærkninger, men samtidig meget stille. Ret distræt, langsom når han skal forklare noget, men jeg tror simpelthen det skyldes at han har en krøllet hjerne, hvor der sker rigtig mange ting. Nå, men jeg skal lave forskalling til lofter, og det har Lars startet op på. Der er ikke rigtig styr på en skid finder jeg hurtigt ud af. Så sammen med Lars og Jesper bruger vi nærmest 1,5 time på at introducere mig til loft arbejdet, jeg modtager en tegning af alle etager, og bliver guidet i gang. Hele det her loft arbejde ender med at blive noget værre rod, men det kommer jeg ind på senere.
Ud i fjorden med Malik
Jeg når kun lige at komme hjem og spise lidt mad, og så bliver jeg ellers hentet af Malik kl. 18. Vi kører ned til hans onkel, som bor i et flot træhus i første række. Onklen er en gammel storfisker, og han har 3 hytter rundt omkring i Nuuk fjorden - og så har han en stor båd holdende foran hans hus. Vi bliver inviteret inden for midt i deres aftensmad, og ender faktisk med at spise med. Derefter tager vi vores overtøj på, Maliks cigaretter (som han pointerer er det vigtigste at have med) og selvfølgelig Makita højttaleren. Vi går om bag onklens hus og trisser ned over fjeldet, og lige neden for lægger der en fin lille privat lagune/havn, hvor der ligger en lille speedbåd. Vi hopper i en halvflad gummibåd og begynder at padle ud til båden.
Og så ellers ud i Nuuk fjorden. Der er sol fra en skyfri himmel idag, og det er fuldstændig vanvittigt at sejle i så mageløs natur. Mod vest er der frodigt, mildt, mosset og grønt, og mod øst er der goldt og bjerget med sne og is. Malik tager en gammel riffel frem fra et skab i båden og siger, at vi skal kunne skyde, hvis vi møder en sæl. Ærligt tror jeg først det er en joke, men det finder jeg senere ud af, at det ikke er. På vej ind i fjorden sejler vi i spejlblankt hav, og Malik har tjekkes tidevandstabellen inden vi tog afsted, da det har stor betydning for sejladsen. Da vi nærmer os hytten starter et bølgeshow. Og lige pludselig er der også isblokke overalt, hvilket jeg jo aldrig har oplevet før. Det er simpelthen noget af det smukkeste jeg har sejlet blandt. Malik fortæller, at der ikke var isblokke igår, da han var i fjorden. Vi runder et næs/tange, og lige pludselig kommer den fineste lille hytte-bygd til syne. Der er vel omkring 10-15 hytter her, og Malik peget inden da på det område, hvor han skød hans første rensdyr, og det sted hans søn på 7 år sidste år skød sit første rensdyr. Det er fuldstændig magisk og paradisisk et sted. Vi får fæstnet båden til en sten, og hopper ind på land. Og så kommer vi ellers op til den sorte træhytte, som er noget af det mest hyggelige indvendigt: ternede duge, billeder i glas og ramme, og rigtig norsk bedstemor fjeldhytte stemning. Vi drikker lidt vand fra en bæk og sætter os kort på terrassen for at få en smøg - og en lille snak.
Derefter bærer vi brædder ned til bunden. Det undrer mig, at de vil bruge så mange kræfter på at hente de skide brædder - vi får jo kun fragtet omkring 20 tilbage til Nuuk i denne båd. Men det gør man måske bare her - man bruger de materialer man har, og så kan man måske få en lille udflugt ud af det på samme tid. Og så hjælper man vel ens onkel, hvis han har brug for det.
Vi hopper tilbage i båden, tanker op, onklen ringer og giver melding om godt vejr på hjemturen. Det er helt stille herinde i fjorden - det er virkelig vildt hvor isoleret det føles.
Vi sejler tilbage, og vi har nu en del bølger i den første halvdel af turen. Malik spotter på et tidspunkt, at bølgerne er mindre mod øst, så vi sejler derover. Og minsandten om han ikke har ret. Der går det også lige pludselig op for mig, hvad en trænet skipper kan se og læse af naturen. Vi sejler tilbage, og da vi er relativt tæt på Nuuk spotter jeg 2 sælhoveder - og peger i retning af dem. Malik råber som reaktion og sænker prompte farten på båden, og i løbet af 3-4 sekunder står han med en skarpladt riffel. Vi sejler stille rundt og vender båden, og lige pludselig dukker et sælhoved op, og Malik skyder, men rammer desværre ikke. Vi fortsætter jagten, men må give op efter 5-10 minutters tid. Det er også ved at blive sent og en anelse koldt.
Da vi kommer op på land siger Malik også, at han er virkelig træt. Og det kan jeg virkelig godt forstå, hvis han også var på den her tur igår. Vi sætter os ind i bilen og klokken er vel 23:30. Han fortæller, at han skal hjem og have kaffe - det får han altid om aftenen.
Resten af ugen
Tirsdag bliver jeg så sat til at arbejde på lofter med Tomasz, og til at starte med får jeg et indtryk af, at han har styr på hvad han laver. Vi kommunikerer udelukkende via Google Translate, for han forstår ikke andre ord på engelsk end beer og women. Jeg finder hurtigt ud af, at han har et vildt temperament. Og allerede da vi starter op kan jeg se, at han stresser rundt for at arbejde så hurtigt som muligt. Arbejdet med ham er meget kaotisk. Da jeg skal hjem tirsdag, tilbyder Jesper mig et lift. Da jeg kommer ind i bilen hiver han en pose frem med 2 store havørreder, som han lige har købt på Brættet for 100 kr. Sæsonen er åbenbart lige skudt igang.
Jeg får hurtigt snakket med Aqqalu om mine arbejdstider, og får lov til at holde onsdag fri, hvilket er super dejligt.
Om torsdagen finder jeg ud af, at der er en del drama på byggepladsen. Henrik, som jeg snakkede godt med mandag og tirsdag, opfører sig mærkeligt da jeg kommer ind i bilen om morgenen. Og Malik kører bilen, men bliver sat af på vej til arbejde - jeg finder senere ud af, at han ikke gider arbejde i dag. Henrik fortæller mig senere på dagen, at der er drama, og at firmaet er præget af meget kammerateri - og at mange familiemedlemmer er ansat i firmaet; far og søn, onkler, brødre. Lige nu er der diskussion om oprydning i spiserummet, og at nogle får mere i løn end andre.
Samtidig bliver jeg mere bevidst om, at Tomasz’ temperament ikke holder i længden, men det går mig egentlig ikke så meget på, selvom han konstant bliver sur over loft arbejdet. Jeg ved, at det alligevel er på lånt tid jeg skal arbejde med ham, og her i denne uge (altså arbejdsuge nr. 2) får jeg også at vide af Aqqalu, at jeg skal ud og lave trætrapper fra på mandag af. Så det glæder jeg mig meget til.
På byggepladsen bliver der snakket om VM, USA og politik. Og jeg bliver også tilbudt grønlandske delikatesser, som Mads har været forbi og købe i Brugseni. Så jeg har allerede fået smagt hvalspæk, røget vågehval, rensdyrspølse og en eller anden tørret fisk.
Og så har jeg også været ude og se Mads’ snescooter, som er hans kæreste eje! Jeg er super spændt på hvad der venter i den kommende uge.